Humanistisk Debat

Myndigheder og medier

Humanistisk Debat forsøger at påvirke den offentlige mening og de besluttende myndigheder.Vi har således ved flere lejligheder henvendt os til Folketing, ministre og Det Etiske Råd.

I de forskellige medier, på kurser og aftenskoler florerer nogle menneskesyn og verdensopfattelser baseret på okkulte emner og overtro som astrologi, fjernhealing, helbredende sten, clairvoyance osv.

Men forskningen har tilvejebragt en helt anden og lødigere viden om mennesket, dets udvikling og funktion som biologisk, socialt og kulturelt væsen. Det er vigtigt at få formidlet resultaterne af denne forskning til befolkningen.

Vi vil forsøge at få dagspresse, radio og tv til at bringe mere stof om humanisme og naturalisme.

Livsanskuelse og undervisning

Humanistisk Debat vil arrangere foredrag og kurser om en moderne livsanskuelse, humanisme og naturalisme.

Humanistisk Debat vil foreslå at der indføres et livsanskuelsesfag i folkeskole, gymnasium og læreruddannelse. Formålet skal være en saglig gennemgang af humanistiske og religiøse livssyn, således at eleverne motiveres til en kritisk holdning og selvstændig stillingtagen. Det kan her være vigtigt at fremhæve en ganske overset skolebogsbetænkning fra 1934. Heri udtales det, at grundloven indeholder ikke et påbud om, at der i folkeskolen skal undervises i religion. Faget indtager ikke en særstilling, det er ligesom skolens øvrige fag fastsat ved almindelig lovgivning.

Folkeskolens læseplaner i religion har en voldsom overvægt af kristent stof og vurderingskriterier, og først efter flere års indlæring og binding til religiøse begreber er der i de sidste to skoleår perifert noget om verdslige livssyn. Lærebøgerne er præget af ukritiske fremstillinger. Det ligner indoktrinering. En tilsvarende dominans af religiøs litteratur ses i læseplaner for gymnasium og læreruddannelse.

For en del år siden gennemførte den svenske rigsdag en lærebogsanalyse af bøger i religionsundervisningen. Man ønskede en objektiv undervisning. Vi mener, at det er meget tiltrængt med et lignende initiativ i Danmark.

Den forkyndende konfirmationsundervisning skal frigøres helt fra skolen. Det er en privatsag for unge og forældre at deltage i kirkens tilbud uden for skoletid.

Vi opfordrer unge og forældre til selv at markere overgangen fra barn til ung på festlig måde.

Borgerlig registrering

Vi opfordrer folketingets partier til at ændre den nugældende civilstandsregistrering således, at det kun er neutrale, kommunale folkeregistre, der varetager registrering af fødsler, navngivning, ægteskabsforhold og dødsfald. Kommunernes Landsforening har faktisk tilbudt billigt at varetage registreringen! Kirkekontorerne skal alligevel videresende oplysningerne om fødsel, navngivning og dødsfald til folkeregistret, og det er derfor meningsløst og uøkonomisk at opretholde dette dobbeltbogholderi. Ved at vælge et neutralt sted vil man også tilgodese rimelige krav om lighed. Det har længe været besynderligt, at personer med en verdslig livsanskuelse og borgere fra ikke-kristne religioner skal benytte en bestemt religions kontorer for at blive registreret om civile forhold. Den nuværende personregistrering via både kirkebøger og folkeregister er en klar sammenblanding af civile og privatreligiøse forhold.

Ifølge vor opfattelse drejer det sig om rent borgerlige foranstaltninger, som ganske enkelt bør høre hjemme under folkeregistret. Så kan borgerne selv bestemme om, hvor og hvordan de vil have en registrering bekræftet, hvis de finder en religiøs bekræftelse nødvendig.

Denne valgmulighed er foreslået af Kommunernes Landsforening, og Humanistisk Debat vil igen anmode folketingets partier om at gennemføre denne mellemløsning.

Navngivning og ungdomsfest

Den tvungne dåb med tilhørende navngivning indførtes i 1683 og blev ophævet 1857. Men barnets navn skal fortsat meldes til kirkekontoret.

I de sidste 20 år har ca. 22% af forældre valgt selv at navngive deres barn. Der er imidlertid store forskelle mellem landsdelene. I København bliver ca. 44% kun navngivet, hvilket medfører, at kirken derved tømmes for medlemmer nedefra.

Mennesker har i årtusinder fejret et barns fødsel, og forældre holder også i dag spontant fest for at markere, at deres barn får et navn.

Mennesker har også altid fejret overgangen fra barn til ung. I Danmark blev det i 1736 gjort til en tvungen kirkelig handling, en konfirmation. Denne tvang ophørte i 1857. Ifølge konfirmationsordningen af 1909 kan en præst selv bestemme, om konfirmanden skal bekræfte sin dåbspagt, men i løbet af få år opgav de fleste præster den gamle form med bekræftelse. Dermed er den kirkelige konfirmation kun en kirkefest.

I 1915 stiftedes Foreningen mod kirkelig Konfirmation. Dens ungdomsfester blev i folkemunde kaldt borgerlig konfirmation. Siden 1970érne har foreningen ligget stille.

I de senere år fravælger ca. 20% af en ungdomsårgang at blive kirkeligt konfirmeret. I København er det ca. 58%. Det må formodes, at de unge og forældrene selv holder en fest.

Ægteskabskabsindgåelse

De ydre rammer for borgerlig vielse bør gøres mere festlige. Humanistisk Debat vil kontakte kommunerne herom.

På længere sigt skal ægteskabsindgåelse foretages borgerligt som det eneste juridisk bindende.

Religiøse handlinger før eller efter er en privat sag.

Først fra ca. 1600 var et ægteskab kun gyldigt, hvis kirken havde medvirket. Tvungen kirkelig vielse blev formelt ophævet 1851, men i praksis først fra 1922 med frit valg mellem borgerlig og kirkelig vielse. Børnene skulle dog opdrages i folkekirkens tro eller en af parternes tro, og humanisme blev ikke accepteret! Dette krav bortfaldt i 1969.

I 2001 blev ca. 57% borgerligt gift, en stigning fra ca. 46 i 1996. I København er det ca. 60%. En delforklaring på flere årtiers høje procent kan være, at ægteskabsindgåelse administrereres af et neutralt folkeregister.

Borgerlig bisættelse

En borgerlig bisættelse eller begravelse foregår uden kirkelig medvirken og uden religiøse symboler eller andre religiøse indslag. Nogle ønsker ikke at forme en ramme om bisættelsen, andre tilrettelægger en afskedsceremoni i hjemmet eller i krematoriet.

Kapeller, krematorier og gravpladser kan benyttes af alle, uanset om kirkegårdene er kommunale eller kirkelige. Prisen på en urnegrav kan variere meget, men den må ikke overstige de faktiske udgifter, dvs. det gælder også for personer udmeldt af kirken. Forbrugerrådet har netop klaget til kirkeministeren over opskruede priser. En urnegrav for en udmeldt person blev efter en klage nedsat fra 4380 kr. til 150 !

Humanistisk Debat vil redigere en pjece om borgerlig bisættelse. Vi vil informere begravelsesfirmaer herom.

Begravelsesmyndigheden ligger som omtalt fortsat hos kirken uanset om bisættelsen skal være borgerlig eller kirkelig.

Blasfemi

Vi foreslår at blasfemiparagraffen i straffelovens § 140 ophæves.

Straffelovens injuriebestemmelser beskytter mod personlige ærekrænkelser. Men også uden for injurie – diskriminationslovgivningens dækningsområde kan der forekomme tilfælde, hvor angreb på personers opfattelser er af hånende eller spottende karakter. Den gældende lovgivning dækker som altovervejende hovedregel ikke ytringer af denne art. Man kan straffrit ytre sig med hensyn til de fleste opfattelser, lærdomme og indstillinger, også selv om ytringerne er af satirisk, hånende eller spottende karakter.

Det religiøse område er netop undtagelsen, tabuområdet. Den religiøse følelse er specielt strafferetligt beskyttet, mens andre følelser og anskuelser af moralsk, etisk eller politisk karakter ikke nyder en lignende beskyttelse, til trods for at det kan føles nøjagtigt lige så generende og krænkende, når sådanne følelser eller anskuelser forhånes eller spottes. Men her har lovgivningen meget rimeligt sat hensynet til ytringsfriheden over hensynet til personer, der eventuelt måtte føle sig såret eller krænket ved disse ytringer. Det er altid beklageligt, når nogle føler deres anskuelser udsat for hån eller spot. Men også en rent saglig kritik kan føles generende af dem, hvis meninger bliver kritiseret. Det er også beklageligt, men det er noget man må tage med i et pluralistisk samfund.

Skal man betragte blasfemiparagraffen fra en historisk synsvinkel, må man se den som et levn fra en tid, hvor man betragtede blasfemi som en krænkelse af den kristne gud, et forhold som de verdslige myndigheder skulle skride ind over for, jævnfør de barske bestemmelser i Kristian den 5´s Danske Lov 6-1-7 og 8: “hannem skal Tungen levendis af hans Mund udskæris, dernæst hans Hoved afslais, og tillige med Tungen settis på een Stage”.

Flertallet i en straffelovskommission udtrykte i en betænkning 1923, at en blasfemiparagraf i straffeloven måtte anses for en overflødighed, og begrunder denne opfattelse med, at der ikke er noget behov for at beskytte troslærdomme eller gudsdyrkelse ved straffebestemmelser. Den offentlige menings dom er en langt mere effektiv og naturlig reaktion over for den, der på dette punkt overskrider grænserne for ytringsfrihed. Anvendelse af straf vil kunne føles som en urimelighed.

I efteråret 1973 bebudede den daværende, socialdemokratiske justitsminister Karl Hjortnæs, at han ville stille forslag om en ophævelse af blasfemiparagraffen, straffelovens § 140. Kort efter blev der udskrevet valg, og siden skete der ikke mere.

I 1970 anmeldte en sognepræst Danmarks Radio for at overtræde blasfemiparagraffen. Sangerinden Trille havde i tv – programmet “Musikalske Venner” sunget Jesper Jensens vise “Øjet”. Guds vogtende øje slipper ikke en pige, der har hørt om ham i sin barndom og nu har mødt den erotiske kærlighed. Omkvædet er: ” han er eddermame svær at få smidt ud .” De tiltalte blev frifundet.

Udmeldelse af folkekirken

Det skal gøres lettere at melde sig ud af kirken. Blanketter til udmeldelse bør bl.a. være fremlagt let tilgængeligt på biblioteker, posthuse og folkeregistre. Nu udleveres de på kirkekontoret. Se senere vor udmeldelsesblanket.

For nogle år siden foreslog partiet SF i Folketinget udmeldelse ved at krydse af på selvangivelsen !

Kirkeskattens størrelse kan ses på skattevæsenets slutopgørelse. Procentsatsen og dermed skattebeløbet varierer meget i de forskellige kommuner. I 1984 var 91.6% medlem af folkekirken – i 2001 ca. 85%.

Kirkens økonomi

Folkekirkens udgifter bør fremover afholdes fuldt ud gennem kirkeskatten, og kirken må selv opkræve denne skat.

For tiden betaler vi over statsskatten ca. 40% af præsters og bispers løn og pension. Ca.12% af kirkens årsbudget på 5,2 milliarder kroner er statsmidler, dvs. 595 millioner.

Kirkens jordareal er på størrelse med Møn.

Hospitalspræster

Et kirkeligt udvalg afgav i 1959 efter 8 års arbejde en betænkning, som anbefaler en intimere personlig kontakt mellem præst og patient, således at sjælesorg bliver et vigtigt led i det daglige hospitalsliv.

Efter vor opfattelse bør behandling på hospitaler gives uden religiøst tryk – eller anden livsanskuelsespåtrængenhed. Følgelig bør præster kun have adgang til sygesengen, hvis patienten selv har bedt om en samtale.

Feltpræster

De praktiske regler for feltpræsteordningen bør ændres således, at de værnepligtige sikres imod ufrivilligt at skulle deltage i gudstjenester i felten eller ved højtider og i møder af kirkelig karakter. Præsters tilbud om at afholde gudstjenester etc. bør derfor være underkastet de samme betingelser som kirkens arbejde i det civile liv: Den værnepligtige skal ikke bede om fritagelse. Men formen skal være: Der afholdes gudstjeneste med feltpræst NN. De, der har lyst, kan gå derhen. Og der skal ikke kunne vælges mellem gudstjeneste og ekstra vagttjeneste eller lignende!